Forberedelsestid:
40 min
Færdighedsniveau:
Let
Mængde:
Ca. 12 stk
200g Agrain® 02 Maskmel IPA
200g Hvedemel
½tsk Salt
4 tsk bagepulver
5 dl Minimælk
2 store æg
2 spsk Solsikke olie
Og smør til stegning
Bland mælk, solsikkeolie og æg let i en skål med håndpiskeris, det skal ikke overpiskes. Bland Agrain® 02 Maskmel IPA og hvedemel i en separat skål med bagepulver. Tilsæt melblanding lidt efter lidt til de piskede æg. Dejen er tykkere end til almindelige pandekager.
Put lidt smør på en pande, og steg små pandekager af ca. 7 cm i diameter. Vend pandekagerne når de er gyldne. De steges kun kort tid (ca. 2 min) på hver side. (der findes også pander specielt til amerikanske pandekager – men sådan en behøves ikke).