Snobrød med Agrain® 05 Maskmel Røgmalt

Forberedelsestid:

2 timer

Færdighedsniveau:

Mellem

Mængde:

6-8 snobrød

Ingredienser

25 g gær

5 dl mælk, lunken

1 Spsk honning

1 tsk salt

150 g Maskmel (Røgmalt)

50 g stuetempereret smør

550 g hvedemel

3 spsk olivenolie

Sådan gør du

Opløs gæret i mælken. Tilsæt honning, salt og Maskmel Røgmalt og bland det godt sammen. Tilsæt det bløde smør og derefter hvedemelet lidt efter lidt og ælt dejen til en smidig, blød og elastisk dej (enten på køkkenbordet eller i en røremaskine).

Smør en skål med lidt olivenolie og lad dejen hæve i times tid. Du kan også med fordel koldhæve dejen (brug da halvdelen af gæret) i køleskabet over natten - her får den røgede smag mulighed for at udvikle sig.

Når dejen er hævet æltes den godt igennem og deles i 6-8 stykker, som trilles til lange strimler, klar til at blive snoet om snobrødspinden- nu er de klar til at blive bagt over bålet. Når dejen ikke klistrer til pinden længere er de færdigbagte og klar til at spises. Har du ikke mulighed for at lave et bål, kan du også sno en strimmel og komme dem i ovnen på et stykke bagepapir. 05 Maskmel Røgmalt har en delikat smag af røg, som udvikles over tid. Med en koldhævning af brødet kan du få smagen af bål, selvom du bager i ovnen.

God fornøjelse, og velbekomme!

Næringsindhold

Energi, KJ
Energi, kcal
Fedt, g
- heraf mættede fedtsyrer, g
Kulhydrat, g
- heraf sukkerarter, g
Kostfibre, g
Protein, g
Salt, g

Flere opskrifter

Tilbage til oversigten