Forberedelsestid:
2 timer inkl. bagetid
Færdighedsniveau:
Mellem/svær
Mængde:
8 stk,
3 dl lunken mælk
40 g gær
60 g 01 Pilsner Maskmel
400 g hvedemel (gerne høj protein tipo 00)
2 tsk salt
1 tsk sukker
50 g blødt smør
1 spsk natron pr. 1 lliter vand
Opløs gæren i den lunkne mælk.
Bland 01 Pilsner maskmel med hvedemel, salt og sukker.
Mix melet i mælkeblandingen lidt ad gangen og tilsæt til sidst det bløde smør.
Lad dejen hæve 30 min på køkkenbordet under et fugtigt klæde.
Form dejen til 8 lange pølser (ca. 60 cm.) og fold dem til kringler.
Lad dejen hæve yderligere 30 min på køkkenbordet.
Herefter skal kringlerne koges 1 minut i vand tilsat natron (ca. 1 spsk natron pr l. vand). Vandet bringes i kog, og kringlerne sænkes forsigtig ned i vandet en ad gangen.
Sørg for at dryppe dem godt af efter kogning, så der ikke sidder natronskum på dem.
Læg kringlerne på en bageplade med bagepapir og pensl dem med æg og drys med flagesalt eller sesam.
Kringlerne bages v. 180C (varmluft) i ca. 15 minutter.