Forberedelsestid:
2,5 time inkl. hvile og bagetider
Færdighedsniveau:
Let
Mængde:
10 boller
Dej:
60 g stuetempereret smør
250 g lunken sødmælk
25 g gær
1 æg
12 g Tørrede tranebær
350 g Hvedemel
50 g Agrain® 04 Whisky Maskmel
Saften fra 1 appelsin
1 tsk stødt kardemomme eller
kardemomme frø
1 tsk salt
60 g mandler
Topping:
20 g mandler
2 spsk rørsukker
1⁄2 tsk kardemomme
1æg til pensling
Start med at tage smørret ud af køleskabet.
Rist mandlerne – både dem der skal i dejen og til toppingen, af på en pande i ca. 5 minutter ved middelhøj varme.
Tag 20 g af mandlerne fra og gem dem til toppingen.
Bland og opløs gær og sukker i den lunkne mælk.
Tilsæt dernæst æg, appelsinsaft, maskmel, hvedemel, kardemomme og salt.
Ælt dejen – enten på en røremaskine(ved lav hastighed) eller i hænderne i 5 minutter, til dejen begynder at samle sig og bliver glat.
Når dejen har samlet sig, tilsættes det stuetempererede smør, som æltes ind i dejen (på røremaskine gøres dette ved middelhøj hastighed) i yderligere 5 minutter.
Når dejen er skinnende og glat, hakkes og tilsættes mandler og tørrede tranebær, som æltes ind i dejen.
Kom et fugtet rent viskestykke over dejen i skålen og lad den hæve i 60 minutter ved stuetemperatur.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og form dejen i 10 lige store portioner og form dem til boller.
Kom bollerne på en bageplade med bagepapir. Dæk dem til med et stykke bagepapir og viskestykke og lade dem efterhæve i 45 minutter ved stuetemperatur.
Tændovnen på 200 grader varmluft.
Hak mandlerne fint og bland med rørsukker og kardemomme.
Når bollerne er færdighævede pensles bollerne med sammenpisket æg og toppingen drysses på.
Bollerne bages i 12-15 minutter til de har fået en god gylden farve.
Afkøl bollerne på en rist og nyd dem lune med et gavmildt lag smør.