Italienske Grissini med 05 Agrain® Maskmel Røgmalt

Forberedelsestid:

25 minutter (2 timer inkl. hævning)

Færdighedsniveau:

Let

Mængde:

20

Ingredienser

10 g gær

3,5 dl lunkent vand

1 spsk honning

2 spsk god olivenolie

2,5 dl 05 Røgmalt

1,5 tsk salt

6 dl hvedemel (gerne tipo 00)

Sådan gør du

Udblød gæren i det lunkne vand. Tilsæt herefter olie, honning, 05 Røgmalt og salt og bland det godt sammen.

Tilsæt herefter hvedemelet lidt efter lidt til det har den rette konsistens. Hvis du bruger en røremaskine skal den æltes på lav hastighed i 3-5 minutter.

Dejen skal som minimum hæve i to timer på køkkenbordet - meget gerne i køleskabet over natten, her får smagen virkelig mulighed for at udvikle sig.

Når dejen er hævet kommer du dejen ud på et bord drysset rigeligt med mel og ruller det til en 30 x 10 rektangel. Pensl dejen med olie og dæk dejen løst med husholdningsfilm. Stil dejen til hævning i ca. 1 time eller til dejen er hævet til dobbelt højde.

Tænd ovnen på 250 grader varmluft og lad bagepladerne blive i ovnen - anvend eventuelt en bagesten (dette giver sprødere grissini). Lad ovnen blive godt varm.

Tag et stykke bagepapir og smør olie ud over papiret.

Drys mel ud over dejen. Den traditionelle måde at forme grissini på er upræcis, simpel og hurtig. Start med at dele dejen i 4 ligestore sektioner - dernæst skæres hver sektion ud i 5 strimler - ca. med bredden af en tyk finger. Dejen er elastisk så du kan tage hver strimmel og stræk dejen til den lange side af bagepapiret.

Sørg for at der er afstand mellem grissinierne, pensl dem let med olie og drys evt. en smule flagesalt ud over dem.

Bag dem med det samme i ovnen i ca. 17-20 minutter.

Lad dem afkøle på en rist for at bevare sprødheden.

TIP: Du kan også toppe dine grissini med frø fx sesamfrø eller birkes.

Næringsindhold

Energi, KJ
Energi, kcal
Fedt, g
- heraf mættede fedtsyrer, g
Kulhydrat, g
- heraf sukkerarter, g
Kostfibre, g
Protein, g
Salt, g

Flere opskrifter

Tilbage til oversigten