Hotdogs med Agrain® 04 Whisky Maskmel

Forberedelsestid:

1,5 time inkl. hvile- og bagetid

Færdighedsniveau:

Let

Mængde:

4 personer

Ingredienser

Hotdogbrød:

5 dl Lunkent vand

50 g Gær

100 g Agrain® 04 Whisky Maskmel

800 g Hvedemel

50 g Sukker

15 g Salt

75 g Blødt smør

1 Æg

Ristede Løg:

3 løg skåret i tynde skiver

4 dl olie (gerne raps- eller solsikkeolie)

1 dl Agrain® 05 Maskmel Røgmalt eller 04 Maskmel Whisky

2 spsk salt

Agurkesalat:

1 agurk

0,5 dl kogende vand

80 g sukker

1tsk salt

2 dl lagereddike

Peberkorn

Syltede rødløg:

2 Rødløg

1 dl vand

2 dl lagereddike

1 dl sukker

Pølser – gerne i god kvalitet

Krydderurter fx karse eller purløg


Næringsindhold

Sådan gør du

Hotdogbrød:

Opløs gæren i vandet.

Bland mel, sukker og salt sammen.

Tilsæt herefter halvdelen af melblandingen i vandet og rør det godt sammen.

Tilsæt nu ægget i dejen du har lavet og rør det ind i dejen.

Tilsæt resten af melblandingen lidt ad gangen imens rører.

Når dejen har samlet sig, tilsætter du det bløde smør og lader det røre i 8 minutter.

Når smørret er blevet rørt ind i dejen, skal du lade det hæve lunt i en time med et fugtigt viskestykke over sig.

Ristede Løg:

Skær løgene i tynde ringe.

Hæld mel i en dyb tallerken og fordel løgringene i melet. Sørg for at skille alle løgringene fra hinanden og at melet er godt fordelt over alle løgringe.

Kom løg i en sigte og sigt den resterende mel fra.

Varm olien i en gryde. Test om den er varm nok ved at komme en lille løgring i – det er klar når det bobler rundt om løgringen.

Steg løgringene lidt ad gangen og tag dem op med en hulske når de er blevet brune.

Læg dem på et fedtsugene papir og drys dem med groft flagesalt. Lad dem køle helt af.

Agurkesalat:

Skær agurken fint eller riv på mandolinjern.

Opløs sukkeret i det kogende vand og tilsæt dernæst eddike.

Smag til med salt og tilføj peberkorn.

Tilsæt agurk og lad det trække i mindst 2 timer.

Syltede rødløg:

Bring sukker, vand og eddike i kog i en gryde.

Tilsæt løg og lade det koge med i 2-3 minutter.

Tag løg op med en gaffel og hæld dem i et skoldetsyltetøjsglas.

Reducer lagen ved kraftig varme uden låg i ca. 5minutter.

Hældlagen over løgene og lad det køle af.

De syltede rødløg kan gemmes i et par uger i køleskabet hvis du ikke får spist dem alle sammen.  

Bagning og samling af hotdogs:

Når dejen har hævet en time, skal du vende dejen ud på et meldrysset bord og rulle dejen til en pølse.

Skær den enten i fjorten storestykker eller 20 små stykker som du ruller til aflange boller.

Fordel dine boller på to bageplader, tryk dem flade og lad dem hæve 30 minutter under et fugtigt viskestykke.

Når bollerne er hævet færdigt, giver du dem et lille tryk så de får den størrelse du gerne vil have.

Sæt dem til hævning igen i en time under et fugtigt viskestykke. Tip: Du kan vælge at pensle dine brød med sammen pisket æg og/eller drysse med sesamfrø

Forvarm ovnen på 220 grader.

Bag hotdog-brødene i 10-14 minutter alt efter størrelse – tag dem ud og lad dem køle af.

Steg pølserne.

Skær brødene igennem på langs og læg en streg ketchup og sennep i bunden.

Læg herefter pølsen i og top med de syltede agurker og rødløg og top med de friterede løg.

Slut af med et drys karse eller purløg.

OBS. Næringsindhold gælder kun for hotdog-brød.

Energi, KJ
1012
Energi, kcal
242
Fedt, g
5,3
- heraf mættede fedtsyrer, g
2,8
Kulhydrat, g
38,5
- heraf sukkerarter, g
3,4
Kostfibre, g
5,1
Protein, g
7,1
Salt, g
0,9

Tilbage til oversigten

Flere opskrifter med

04 Maskmel Whisky