Bæredygtighed

potentialet er enormt

Mask er en af fødevareindustriens største sidestrømme. Hvert år bortskaffer bryggerier over hele verden mere end 40 mio tons mask.

For hver 100 liter øl producerer bryggeriet 20 kg mask. Denne blanding af korn og vand, rig på næring, kunne på globalt plan dække 8% af det fødevareunderskud, der estimeres verden vil stå over for om blot 8 år!

I dag bortskaffes mask forskelligt fra land til land og fra bryggeri til bryggeri. I Danmark bliver en del mask brugt til dyrefoder, andre steder bliver det brugt til biogas, men langt de fleste steder i verden har man ikke de muligheder, og masken kasseres som affald.

Agrain® har identificeret en metode til forarbejdning, som kan skaleres op og ned alt efter bryggeriets behov. Sideløbende med udviklingen af lækre hverdagsprodukter til det danske marked arbejder vi på langsigtede løsninger, der kan være med til at ændre de globale fødevaresystemer, så verdens fattigste også kan få glæde af denne fantastiske ressource.

Upcycling

Definition:
Upcycling, eller på dansk "opbrug", kan kaldes for opkvalificerende genbrug. Det handler om at tilføje ny værdi til en ting, man ellers ville betegne som affald, for eksempel ved at genopfinde det som et nyt produkt, eller som en del af et nyt produkt

Upcycled Food Association definition:
Når man upcycler fødevarer bruges ingredienser, der ellers ikke ville være anvendt til menneskelig konsum. Fødevarerne indkøbes og produceres ved hjælp af verificerbare forsynings kæder og har en positiv indvirkning på miljøet.  

Kort abstrakt:
Up-cycling handler om at konvertere ressourcer, der ikke er brugt, til nye produkter af højere værdi. Når fødevarer upcycles, har det oftest en positiv påvirkning på planeten.

Mere info:
Ofte forveksles upcycling som udtryk med genbrug. Forståeligt nok, da det er begreber, der har mange fællesnævnere. Der er dog et par væsentlige forskelle.Genbrug forstås som brugen af ​​et produkt i sin oprindelige form med samme funktion – f.eks. genbrugstøj. Upcycling derimod, handler om at tageproduktet til et nyt niveau, uden at nedbryde det og bruge yderligere ressourcer på at konvertere råvaren. Denne proces kræver masser af opfindsomhed og kreativitet, og det handler om at se muligheder og tænke ud af boksen for a tskabe noget nyt.

UPcycling = Kasserede materialer tilføres værdi over tid og genbruges igen og igen
REcycling = Genbrug af materiale i sin oprindelige form
DOWNcycling = Nedbrydning af materialer før genanvendelse

Madspild accelererer CO2 udledninger
Et af de største sociale, humanitære og miljømæssige problemer i verden er madspild. Når mad smides ud, spilder vi den energi og det vand, der bruges til at dyrke, producere og pakke det. Og hvis maden deponeres og rådner, producerer den metan – en drivhusgas, der er endnu mere potent end CO2. Ved at stoppe madspild kunne omkring 11 % af drivhusgasemissionerne i forbindelse med fødevaresystemer reduceres. Men som det ser ud, smides der i hele EU 88 millioner ton mad ud årligt. Samtidig med dette enorme spild af mad, stiger befolkningstallene globalt, og der er allerede områder i verden, hvor der simpelthen ikke er mad nok.

Agrain bekæmper madspild med upcycling og nytænkning
I 2050 anslås det, at verdens befolkning vil stige til 9,6 milliarder mennesker. For at imødekomme denne befolkningstilvækst skal fødevareproduktionen stige med +70%, ellers bliver sult et endnu større problem i fremtiden. Vi ved også, at mere end en tredjedel af al mad, der produceres i verden, går til spilde i det traditionelle lineære "producer-brug-smid væk"-system. Derfor kræver det et innovativt cirkulært system, hvor tab af ressourcer minimeres. At producere bæredygtige upcyclede produkter af sidestrømme fra fødevareindustrien vil løse flere af de globale problemer forbundet med sult, ressourceunderskud og endda klimaproblemer. Selvom det måske ikke lyder særlig romantisk med nye fødevarer lavet af sidestrømme, behøver du ikke gå på kompromis med smag og kvalitet af den grund. Mange af de uudnyttede ressourcer, der findes i fødevareindustrien, er smagfulde og har stadig masser af næring, som sagtens kan sætte rammerne for et lækkert produkt.

Mask:
Globalt producerer bryggerier +40 mio. tons mask hvert år. En del af dette bruges til dyrefoder, en del af dette som biomasse, men en del går også til spilde på lossepladser. Der er global konsensus om, at fødevareressourcer, hvis det er muligt, først skal gå til menneskeføde, dernæst til  ​​dyrefoder, og som tredje mulighed bruges det til energi. Kun hvis ovenstående ikke kan lade sig gøre, må det smides væk. Mask er en ideel ressource at upcycle. Det er rigeligt, det er nærende og det smager godt. Alsidigheden i ​​det maskmel, vi producerer i Agrain, gør det til en perfekt ingrediens til at booste både smag og ernæring - og samtidig er det godt for vores planet.

Aftryk:
For hver pose med 500 g mel fra Agrain, kan der spares 2 m² landbrugsjord.Vi bruger ikke vand i produktionen af ​​vores mel. CO2-emissionen fra vores produktion er 0,59 CO2eq pr. kg mel (uemballeret)* – langt fra det globale gennemsnit for hvedemel, som du kan erstatte med Agrain maskmel.  

* Beregningerne er lavet af  tredjeparts bureau (RE-VIU).  

Kilder til mere dybdegående læsning:


• Organic National Association (2020): https://okologi.dk/media/2779153/markedsrapport-2020.pdf

• Stenmarck, A., Jensen, C., Quested, T. & Moates, G. Estimates of European food waste levels, tech. Rep. (Mar 2016). doi:10.13140/RG.2.1.4658.4721.

• European Commission. Preventing food waste, promoting Circular Economy: Commission ad-opts common methodology to measure food waste across the EU http://europa.eu/rapid/press-release_IP-19-2391_en.htm.

4 verdensmål er centrale for Agrain®’s forretning, mission og vision

SDG-2

2. Stop sult
Da vi først hørte om mask og lærte om den næring, der er gemt i disse mæskede korn, stod det meget klart, at vi blev nødt til at handle på den viden. Mere end 800 millioner mennesker antages at være kronisk underernærede, og i deres lokalområder produceres også øl. Hvorfor ikke finde en metode til at anvende disse tabte korn til mad i de egne af verden? Det spørgsmål dannede grundlaget for virksomhedens vision.
I 2020 gennemførte vi sammen med Københavns Universitet og The Footprint Firm et projekt i Nord Kenya, hvor vi testede vores teknologi og proces på mask fra et af East African Breweries bryggerier. Projektet var meget succesfuldt og vi arbejder nu på at formulere en forretningsplan med udgangspunkt i dette projekt.

Sdg-12

12. Bæredygtigt forbrug og produktion
Formålet med at up-cycle sidestrømme fra bryggerierne til nye fødevarer, bygger i alt sin enkelthed på ansvarlighed. Up-cycling er en metode hvorpå vi sikrer, at ressourcer anvendes optimalt. Vi kan i den vestlige verden samtidig være med til at forebygge unødvendig udnyttelse af jord til landbrug, fordi vi kan tilbyde en melerstatning, der ikke kræver, at der opdyrkes ny landbrugsjord. I Danmark kræver det 1 m² landbrugsareal for at producere 500 g hvedemel, hvorimod 500 g maskmel ikke kræver landareal for at blive produceret.

Sdg-13

13. Klima
For os, handler det om at passe på vores klode ved at skære ned på CO₂  udledning og skabe grundlaget for en god biodiversitet. Vi måler og udvikler kontinuerligt på vores CO2₂  udledning, og vi har fået lavet livscyklusvurderinger (LCA)* med et aftryk på 0,59 CO₂ eq pr kg maskmel (uemballeret). Det betyder at vi ligger langt under både det danske og internationale gennemsnit. Men vi stopper ikke her. Vores ambition er at blive CO₂  neutrale. 
Ved at udnytte de eksisterende ressourcer bedre, er der mindre behov for at ibrugtage mere areal til landbrugsjord. Vores ambition er at upcycle 10 % af verdens mask. Det svarer til en samlet arealbesparelse ud fra internationalt gennemsnit på 34 mio m² land ( = 5 mia fodboldbaner). Fra disse 4 mio ton mask, vil vi kunne tilføre 160 mio kg planteprotein til menneskemad.

* Beregningerne er lavet af  tredjeparts bureau (RE-VIU).  

Sdg-17


17. Partnerskaber
FN’s verdensmål lægger op til partnerskaber, og i vores arbejde er det det enormt vigtigt at dele vores viden og ressourcer med universiteter, forskere, bryggerier, brygmestre, kokke, bagere, fødevareproducenter, detailhandlen, forbrugere og mange flere. På den måde kan vi opnå det mål, vi har sat os, om at ændre verdens fødevaresystem til et cirkulært, bæredygtigt og fremtidssikret system.